Udgivet i 14 kommentarer

Parfumeprøver online – er jeg den eneste?

Parfumer, parfumer, parfumer – jeg kan tydeligvis ikke få nok! Dufte til hjemmet OG dufte til min kære krop er jeg altså afhængig af. Afhængig.

Jeg synes bare, at det er mange mange penge at give, for en flaske parfume, som alligevel holder i årevis. Så er der noget jeg elsker (mere end parfume) så er det parfumePRØVER. Små parfumetestere. Parfume i roll-on form. Miniatureparfumer. Travel-editions.. Kald det hvad I vil. Små mængder til test og gode priser – så kan man jo altid investere i den store fine flakon senere.

Jamen du kan da lige se en lille håndfuld af min svaghed her..

billige parfumer, gode parfumer, parfume anbefalinger, parafume
Parfumeprøver – jeg er afhængig

Og ja man kan måske nok få gratis testere i Matas – men hvem går lige ind og beder om det? Ikke mig i hvert fald… Jeg vil også gerne have lige lidt mere duft, end hvad sådan en tester indeholder.

Jeg har længe haft et par parfumer, som jeg vi-hi-hirkelig har ønsket mig, men ikke lige fået kastet penge efter 😉 Diptyque´s Philosykos og YSL´s Manifesto. Jeg har prøvet dem mange gange, og falder totalt i svime over den udvikling, de gennemgår ved kontakt med min hud (det er noget helt andet end direkte fra flasken) Så jeg googlede mig frem til The Perfumed Court, der sælger “decanted perfums” altså “omhældte parfumer” i små sprays og roll-ons. Perfekthed!!

parfume, parfumeprøver, parfumetestere, parafumer
Parfumer til billige penge – man skal da have en tester først

Så nu er jeg altså den lykkelige ejer (seriøst – LYKKELIG!) af Manifesto og Philosykos for meget små penge. Udover de to, så smed jeg et par små sprays i kurven med nogle dufte, jeg ikke har kunnet komme i nærheden af IRL og dermed dufte, men jeg har sukket meget over anmeldelser og beskrivelser af dem; Jo Malone´s Blackberry and Bay og Tom Ford´s Black Orchid. Begge to er helt HELT vidunderlige… Dvs. alle fire er vidunderlige… Oh my Goodness det er et af mine bedste køb længe!

yndlingsdute, parfumeprøver, parfumetestere
Små dejlige parfumer – de gør mig lykkelig…

Så altså lige en opsummering af køb og priser hvis det har interesse:

Manifesto fra YSL  5 ml roll on: 10 USD

Philosykos fra Diptyque  5 ml roll on: 15 USD

Black Orchid fra Tom Ford  3 ml spray vial: 11,79 USD

Blackberry & Bay fra Jo Malone 1,5 ml spray vial: 5,75 USD

Fragten lød på 9,95 USD og så er der jo som altid, fordi det er uden for EU risiko for, at der kommer moms oveni, hvis du ikke kan holde dig under 80 kr. (før fragt)

Ps: Jeg har faktisk blogget om et tester-køb tidligere nemlig lige HER.

PPS: Hvad siger du egentlig til det hele – køber du Parfumeprøver online? Eller har du et mindre sygeligt behov, end jeg har, efter at teste og eje en masse forskellige dufte? Parfumeprøver online

14 tanker om “Parfumeprøver online – er jeg den eneste?

  1. Lige netop sådan en side jeg har ledt efter, elsker små parfume prøver, og jeg kan ikke få mig til at spørge i matas, de virker lidt irreteret når man spørg, så denne indlæg er som sendt fra himlen 🙂 😘

    1. Hej Rikke!
      Jeg har også surfet nettet tyndt for at finde sådan noget her, så det er dejligt, at du kan bruge det. Nej det ståhej i Matas gider jeg heller ikke 😉

  2. Jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke må købe flere før jeg er nede på 2. Er nede på 4 nu, det holder hårdt. Men måske parfumeprøver kommer til at være en undtagelse nu 😉 😉 hehe.

    1. Hej Helle – haha, det kender jeg godt! Men jeg synes, de er svære at bruge op, så ja – parfumeprøver er geniale og nej – de tæller ikke med i regnskabet 😉 Synes jeg heller ikke…

  3. Jeg har 2 gange købt parfume online/udenlands. Den ene gang var det en kopi (dog ufattelig flot efterlignet, det var kun duften der afslørede det). 2. gang blev den taget i tolden (den var ægte) så jeg synes det er nemmere at gå i Matas :-p Og jeg er også storforbruger, så det betyder ikke noget for mig at købe de rigtige flasker (køber så oftest dem på 30-50 ml) Jeg holder så øje med når de har -25% for så koster en parfume til 400kr kun 300kr!!
    Ligesom med mine duftløs/brikker, kan jeg godt lide at have et stort udvalg af parfumer og har i skrivende stund 13 (det var da et træls tal, jeg bliver nødt til at købe en mere!!) For første gang har jeg oplevet at 2 var blevet for gamle og måtte smides ud, men de var også op til 10+ år gamle …
    OT: jeg har lige købt mine første BBW lys på eBay, så dem er jeg spændt på at prøve :-p (jeg ved du også selv gør det, så det tør jeg godt sige højt, hehe) Og det betyder jo ikke du mister en kunde. 1: fordi Marine 5 jo kun kan købes hos dig 2: fordi 3 små BBW lys kostede 190kr, så der får man jo EN DEL mere for pengene hos dig <3
    Glæder mig til juleduftene udkommer, så jeg kan købe dem og få lageret fyldt op med Marine 5 igen.

    1. Haha – hej Lisa. Ja du bliver NØDT til at købe en parfume mere så jo! 😀

      Tusind tak for de flotte ord. Ja jeg har selv købt Bath and Bpdy Works lys på Ebay med lidt blandede resultater. Kun de helt små og jeg synes ikke at de har afgivet specielt meget duft 🙁 Men måske de var gamle. Eller kopier. Jeg ved det jo rent faktisk ikke.

      Sidst jeg købte Bath and Body Works duftlys var direkte fra deres amerikanske webshop med Shop USA inde over som fragtmand. Det var en lidt kringlet og meget dyr omgang. Men DE er til gengæld gode! Men ja man får meget mere for pengene hos mig 😉 Kender du egentlig deres duft Leaves? Der har jeg jo Awesome Autumn som dufter præcist lige sådan 🙂

      Juleduftene smider jeg i shoppen allerede til Oktober i år. Jeg har tidligere ventet længere men også erfaret, at der er nogen kunder, der er tidligt ude. Måske fordi supermarkederne allerede går igang dér. Guuud så er det jo snart? Var det ikke lige sommer for 20 min siden??

      Tak for din kommentar og støtte Lisa – hav en fantastisk dag!

  4. Hej

    Det dilemma tror jeg vil alle kender :).

    Jeg har selv været på udkig efter er sted hvor man kan få billige parfume prøver. Det er jo også begrænset hvad man kan få af parfumer i matas.. jeg blev ramt af tolden da jeg bestilte fra USA og det endte med at blive dyrere end hvis jeg haved købt dem i butikken :(.

    Der er faktisk en shop på nettet der sælger parfumer i små mængder til billige penge – det er dupes, dog utrolig gode efterligninger.

    Tror det var 10ml i roll on til 35 kr & 30 ml spray til 100 kr. Det er en dansk hjemmeside så man slipper også for tolden 🙂 – siden hedder http://www.Eliteparfumer.dk

    Med venlig hilsen

    Julie

    1. Hej Julie
      Den har jeg også opdaget for nyligt men ja – det er kopier.
      Jeg savner stadig det helt store udvalg af “the real deal” også.
      Tak for din kommentar og fortsat god dag Julie!
      Vh Lene

      1. Hej der

        Er selv en parfume freak, og jeg kender nogle hjemme sider (danske og udenlandske) som sælger ægte men billige parfumer…

        1. Hej Salam. Det lyder da spændende – er det nogen du vil linke til evt.?
          VH Lene

  5. Der er steder rundt omkring, hvor man kan få små aftapninger og prøver, og uden det snuppes i tolden. Især når det er et af de rigtig dyre mærker, er det en stor behagelighed at kunne nøjes med at smide mindre beløb væk …jeg rammer regelmæssigt helt ved siden af.
    Jeg kiggede på en engelsk leverandør af aftapninger, men det standsede da jeg så hvad de skulle have i fragt. Måske en anden gang.

    Jamesheeley.com leverer sit eget produkt i små spritzflasker for en rimelig penge, og en rimelig fragt. Firmaets St. Clement’s, Sel Marin og Menthe Fraiche overraskede mig særdeles positvt, så positivt at jeg overvejer større portioner. L’eau par Kenzo pour Homme f.eks, og Bvlgari Aqua Marine, så sig overhalet.

    Deluxeduft.dk har et lille udbud, men giver muligheden for at prøve nogle få af de virkelige dyre navne.

    1. Hej Steffen.
      Tak for din kommentar. Jeg kan så meget følge dig i, at det ikke er fedt at kaste så mange penge efter et fejlkøb, og så ELSKER jeg at teste nye parfumer. Har Googlet lidt på de ting du skriver. Jeg kendte kun deluxe.dk.
      Er stadig SUPER glad for mine prøver fra Perfumed Court.
      Hav en god dag
      VH Lene

  6. Hej Tøser er ved at købe en julekalender i træ til min kæreste der er 24 små skuffer i samt 4 lidt større kalender skuffer.

    Så tænker mig at fylde den med 24 små prøver af creme & parfumer, kunne i tænke jer at diske op med jeres viden samt evt adresser ( ikke en adresse til hver flaske det orker jeg bare ikke ) & jeg har tænkt mig at gå ind i samtlige duft forretninger & høre om de har prøver man evt kan købe, jeg er en mand så jeg tager det ikke så tungt 😀 skal nok skrive hvordan det gik

    på forhånd tak 🙂

    mvh kim..

    1. Hej Kim
      Hvor lyder det lækkeret med parfumeprøver i en julekalender! Heldig pige 🙂
      Jeg har desværre ikke andre råd, end dem jeg skriver om her.
      Jeg ville personligt bare købe dem online, hos The Perfumed Court eller Lucky Scent, som jeg har skrevet om på bloggen. Ja dvs. jeg ville nok i dit tilfælde vælge en europæisk forhandler, hvis det skal nåes inden 1. december.
      Men ellers klø på med Matas og de andre fysiske butikker – rigtig god fornøjelse med det hele : )
      VH Lene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.