Så kender du det sikkert – det er ved at være brændt ned, men der er stadig rester af stearin/voks tilbage. Du får sjældent udnyttet det hele, men hvis du vil have glæde af resterne, så kan du smelte dem i en aromalamper/duftlampe – fuldstændig på samme måde som med min duftvoks.
Hvis du ikke umiddelbart kan få voksen ud med en kniv så pop glasset i fryseren i 20 min og prøv igen. Så burde det næsten hoppe ud af sig selv 🙂
Her har jeg brugt resterne fra et (ret så lækkert) juleduftlys fra Glade, som jeg fandt i kassen med julepynt. Juleduftlyset er købt på Ebay, og dufter faktisk virkelig godt a la gingerbread, kanel og vanilje.
Den lille matte sag af en duftlampe og andre modeller finder du her i shoppen.
“Gaven til kvinden der har alt” er måske nok ved at være en fortærsket kliché. Men trods det, så passer det da ret godt på vores produkter – ik? Med enfyrfadsholder som den matte med hulmønstret her, og en håndfuld testere – jamen så er der da ikke et øje tørt?! (for at bruge endnu en kliché)
En hvid keramik fyrfadsstage i et enkelt design, vil falde i de flestes smag, og viser det sig (til undertegnedes stooore sorg…) at modtageren ikke lige er til duftlys/duftvoks, ja så er fyrfadsstagen jo også rigtig dekorativ i sig selv. Prisen på duftvoks-testerne jo til at overkomme, så alt i alt er denne pakke-løsning, jeg kommer med her, et temmelig risiko-frit sats.
Jeg vil foreslå, at du vælger en tester fra hver af vores 9 kategorier således, at chancen for at ramme “hendes duft” er så stor som mulig. Eksempelvis:
Fra julekategorien:
Den uimodståelige, krydrede og lidt søde “Vanilla Nutmeg” kan sagtens nå at nydes på den anden side af juleaften.
Fra Efterår & Vinter kategorien:
Her er “Blissful Birch” et absolut must-have. Den er kompleks og luksuriøs og en drøm for alle kvinder OG mænd) der sætter pris på et godt duftlys.
Fra den friske kategori:
Her må jeg fremhæve “Crispy Greeny Herbs” som er ultra-frisk og en meget “ren” og sprød, grøn duft.
En blomster-duft:
“White Wanilla Woze”ville være et fint bud på en skøn og feminin blomsterduft.
Fra frugt-kategorien:
“Starry Starry Starfruit” er en lækker saftig duft, som vil falde i de flestes smag
Fra natur-kategorien:
“Enchanted Forrest” får mine varmeste anbefalinger. Meget udendørsagtig og samtidig med noget magisk over sig…
Mad & Drikke
Ja denne kategori anses måske som værende lidt mere.. useriøs? Men Blueberry Cheesecake er skøn, og jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke udbrød “mmmmm!” efter et snif.
Fra den søde kategori:
Selvom “White Wanilla Woze” og “Blueberry Cheesecake” skam også har en del sødme, ja hun skal da også have “Scent Sational” med for den ER literally sensationel.
Det var mine bud på en flok testere, der kan ledsage duftlampen og BUM så har du styr på julegaven til hende, der lige skal prøve noget nyt og gerne vil overraskes. Kvinder – julegaver – selvforkælelse. Det hænger ligesom bare sammen ikke? Hvad har DU ønsket dig til jul, som kan give dig afstresning, ro og velvære? Fortæl fortæl – mit kommentarfelt er så sultent 🙂
Ja jeg får af og til spørgsmålet “Hvad ER det der duftvoks?” så derfor har jeg kastet mig ud i en lille info-video. Den kommer også til at ligge oppe i hovedmenuen.
Så øhh – enjoy! Men sig til hvis det går for hurtigt?! Hhrmf..
Forhåbentlig har du også opdaget, hvad gode olier kan gøre for dit hår? Ellers – se at komme igang!
Kokosolie, olivenolie, argan olie, Morrocan Oil eller en af de andre tusind hårolier, som alle brands indenfor hårprodukter efterhånden har sendt på markedet. De er allesammen gode men personligt er jeg vild med olien fra Yves Rocher som ikke alene gør jobbet – men også dufter så englene synger.. Du kan bruge hårolie på flere måde – det vigtigste er: At du husker at bruge den 🙂
1: Intensiv hårkur
Brug olien som dybdegående hårkur natten over – eller bare en times tid inden du hopper i bad. Håret skal være vådt af olie og husk: Når du skal vaske den ud, så kom shampoo i håret før du gør det vådt! Ellers er det svært at få olien vasket ud. Selv bruger jeg en billig shampoo til formålet, for der skal meget til!
2: Efterbehandling og styling
Brug den i spidserne efter hårvask til at give shine. Brug kun et par dråber og varm dem op mellem håndfladerne, så du kan fordele dråberne jævnt i håret.
3: Daglig treatment
Bland nogle dråber i din balsam eller kur, som du bruger efter hårvask.
Billedet er lånt fra Yves Rochers website
Ps. Indlægget er IKKE sponsoreret – jeg er bare glad for den Yves Rocher hårolie 😉
“De kloge” siger, at friheden ved selv at kunne afhente sin post i pakkeboks eller på posthus bliver mere og mere populær. Læg dertil at nogen af jer har efterspurgt muligheden for fri fragt over et givent beløb og BUM så er det her indlæg fuld af gode nyheder!
Vi har nemlig netop opgraderet leveringen på den måde, at vi fremover sender som pakke (uden omdeling) frem for B-post, som det hidtil har været. Dermed er forsendelsen forsikret, den kan spores OG ikke mindst så er den hurtigere end før. “Åh altså men så stiger fragtprisen vel Lene?” kan jeg høre jeg sukke, og dertil må jeg svare “NÆH – den er stadig kun på 39 kr!” Ja med mindre du da bestiller for bare 300,- eller mere for så er leveringen pludselig gratis – WHAT?! Jo den er god nok; Bestil
Jaaarmen sikke en festdag hva`?! Den vil jeg fejre med at lægge de længe ventede juledufte op – og I kan roligt glæde jer! Jeg kan i hvert fald næsten ikke holde julestemningen fra døren længere, og synger (“synger”) af en eller anden grund især “Bells will be riiingiiiiin…” når jeg eksperimenterer med duftnoter som gran, kanel, nellikke osv.
Så er weekenden godt på vej. Det er tid til at trække vejret helt i maven og lade skuldrene falde ned – og ja endda lade hele kroppen falde ned. I sofaen. Weekender er jo som bekendt skabt til ro, hygge, kærlighed, nærvær og omsorg. Og festivitas! Og måske endda lidt rengøring..
Som iværksætter er der dog ikke så meget weekend og fri – ikke på traditionel vis i hvert fald, men jeg hygger mig alligevel og er i dejligt selskab med min lille familie.
I dag er jeg gået i gang med at lege med juledufte, og det er jo ikke ét sekund for tidligt. Hvis vi kigger ud i de fysiske butikker er det jo tydeligt, at vi forbrugere allerede køber julepynt, juleslik og chokoladekalendere til ungerne nu (eller hvad? Gør du?)
Nå men vil du ikke hjælpe mig med valg af juledufte? Er det honningkagemænd, gran eller appelsiner med nelliker jeg skal lægge mest vægt på? Hvis jeg kender mig selv ret, så kommer det hele nok til at indgå i sortimentet, men jeg vil virkelig gerne have jer ind over (det vil jeg altid faktisk!)
Så hvad skal din jul dufte af?
Rigtig glædelig og aaaafslappende weekend til dig – husk nu selvforkælelsen!
Videoindlæg fra DuftVerket har længe været undervejs. Der er baaaare lige så meget ikke? F.eks. har jeg kun mit smartphone kamera. Jeg er heller ikke ligefrem VILD med at blive filmet. Der er også lidt noget bøvl med lys osv.. Yada yada yada. Pludselig overfaldt trangen, til at fortælle noget jeg lige har hørt, mig dog og knips, klik, snak, klik, upload og min første youtube-video er en realitet..
Videoen er en realitet
I en dårlig kvalitet
I am a true poet
And I don´t even know it. yeaarhh..
Anyways… I skal være meget velkomne til at smide en kommentar derinde og abonnere på DuftVerkets profil – og selvfølgelig også meeeeget velkomne til at smide en kommentar her på siden. Det er altid så hyggeligt 🙂
Vi er mange der elsker Body Shops Body Butters, men åh hvor ville jeg blive fattig, hvis jeg skulle købe alle de produkter, der kalder på mig derude… Lige nu drømmer jeg om Shea Body Butter, Moringa Body Butter, Mango Body Butter ooooog den nye med honning, vil jeg da også gerne afprøve 😉
Men jeg tror, at jeg har fundet et alternativ! I hvert fald er jeg meget glad for disse Body Butters fra det engelske brand Creightons. Fra venstre mod højre:
Balance: Mango & Papaya duft. Min absolutte favorit!!
Revive: Raspberry & Pomegranate. Min absolutte andeplads!
Moisture: Avocado & Almond. Dufter.. Ja altså den er alt for sød og overparfumeret til mig. Lugter af marcipan med marcipan på. Og sukker.
De har følgende tre ligheder med Body Shops Body butters:
1. Stort udvalg af lækre tiltalende dufte
2. Temmelig godt gennemparfumeret (måske for meget til nogen..)
3. De blødgører huden super godt
Cherry & Wild Fig?! Ugh! Så faldt man da lige
over en ny must-have pga. et blogindlæg…
Bonus-info: Jeg køber mine på Ebay! (De sender godt nok til Danmark fra deres egen side, men fragten ligger på den forkerte side af 100 kr. if I may say so…)
Mere bonus-info her… laaang tid efter blogindlægget er udgivet og før Normal kom til Danmark: MAN KAN FÅ CREIGHTONS I NORMAL!! Wuhuw!! Det koster næsten ingenting jo! Awesomeness lige dér!
Jooo god nok. Det er ved at være tid til græskar udskæring, mørke og uhygge og ifølge DuftVerket åbenbart også Halloween-dufte – se dem HER (de er udgået af produktion)
Den højtid / tradition som nok oftest knytter sig til duftlys er uden tvivl julen. Julen er er for mange forbundet med barndomsminder, hygge og erindringer – som jo altid forstærkes og genkaldes gennem lugtesansen. Juleduftene vender vi tilbage til senere, for i dag har mit arbejde i “værkstedet” stået i Halloween-duftenes tegn. Halloween falder i år på en torsdag – d. 31. oktober – så du kan sagtens nå at bestille dine (u)hyggelige dufte!
Jeg er selv blevet ret vild med græskarduft kombineret med krydderier eller kaffe – er det mon bare mig? Jeg ved nok godt, hvor den interesse kommer fra: De amerikanske Youtubere og deres “favourite fall drink” som ofte er Starbucks “Spiced Pumpkin Latte”. Noget jeg, her i lille Herning, ikke sådan umiddelbart kommer i nærheden af. (Se evt. Miss Glamorazzi (Ingrid Nielsen hedder hun nu) snakke om Starbucks-drinken præcis tre minutter inde i dette klip) ÅÅårrhh hvor kunne jeg drikke sådan en lige nu!
Duften af halloween, duftlys til efteråret, pumpkin spice latte dufte
Youtuberne taler også meget om pumpkin-scent i forbindelse med duftlys, så jeg MÅTTE jo bare selv i gang. Det er der kommende følgende tre, mere eller mindre lækre, varianter ud af:
1.“Vanilla Pumpkin Latte” Den er… heaven! Heaven in a cute Little cube of Wax.. Jeg er fuldstændig hooked på den her duft allerede – hvilket jeg egentlig også regnede med: Vanilje + kaffe + græskar?? Jamen den er SÅ lækker.
2. “Cider Web” Kan du gætte, hvad den dufter af? Yep – cider, men med et touch af varm kanel, som gør den rigtig dejlig efterårs-agtig.
3. “Pumpkin Apple Butter” Lad mig slå det fast med det samme – DEN KOMMER IKKKE INDENFOR I MIN BUTIK!! Jeg har testet kombinationen af smøragtig kage med græskar og æble, og hvor meget amerikanerne ellers tilsyneladende elsker denne type duft/smag, ja så KAN jeg ikke holde den ud. Jeg sælger ikke noget, jeg ikke selv bryder mig om, og tvivler i øvrigt på, at den her vil falde i ret mange danskeres smag… MEN MEN MEN du må hjertens gerne få en prøve på den – bare skriv til mig 😉
Nå men for at gøre en lang historie kort… Eller for at gøre en lang historie lidt kortere.. Nej for at få hold på den her lange historie: Hvis du skal have fat på en af de helt nye Halloween-dufte, så er det nu du skal hoppe ind i shoppen og klikke på “buy”. De skal jo næsten nå frem til dig inden d. 31. Oktober, så du kan indhylle dit hjem i duften af græskar, vampyr og mystik på de mørke efterårsaftner. (Selvom de altså også spreder god efterårs-hygge efter Halloween er overstået…)
Du kan også bare kigge lige her og finde de (efter min ydmyge mening om dufte) bedste duftlys til efteråret – hvor der er masser af varme, krydderier, frisk luft og hygge (og flere varianter på vej…)
Duften af..Halloween? og efteråret 🙂
Få besked når varen er på lagerTilmeld dig ventelisten nedenfor - så får du besked, så snart den lander hos mig👍
(Dette har ikke noget med nyhedsbrevet at gøre)
VIGTIGT: Sørg for at din e-mail adresse er korrekt. Ellers misser du din mail🧡