Beskrivelse
Duftlys med figen og pære //PearFigtion
Duftlys med figenduft har efterhånden vundet rigtig manges hjerter. Med god grund. PearFigtion er mit bud på en figenduft, der indeholder et lillebitte hint af pære for friskhed. Duften er super super saftig, og giver en luksuriøs følelse af velvære.
En hel plade duftvoks måler ca. 8 x 6 cm. og indeholder ca. 65 g duftvoks bestående af 6 brikker. Køber du en tester modtager du blot en enkelt brik, der indeholder duft nok til mellem 10 og 15 timers brug.
DuftVerkets produkter er kendte for den høje kvalitet, og bruges derfor af mange, som normalt får hovedpine af duftlys.
Generelt om DuftVoks – alternativet til duftlys
- Voksen består udelukkende af økologisk sojavoks og naturidentiske duftolier. Duftolierne er fremstillet i Europa og lever op til EU´s krav og regulationer bl.a. omkring de 26 allergene stoffer. Derudover er 90% af olierne oven i købet godkendt til brug i kosmetik og dermed egnet til at bruge på huden.
- Produkterne er håndlavede kan duftkoncentrationen varierer (minimalt) fra produktion til produktion. Der vil dog altid være duft nok i en enkelt brik til ca. 10 – 15 timers brug.
- DuftVerket bruger ikke æteriske olier, og derfor kan duftene ikke bruges til aromaterapi. Dog er du altid velkommen med en forespørgsel – jeg er mere end åben overfor nye forslag, og vil hellere end gerne opfylde dine ønsker.
Susan Geest (verificeret ejer) –
Fik min figen/pære duft hjem igår….uuhhhh, elsker den duft. Den dufter frisk, behagelig & følelsen af “uhhmmmhererdejligt”
Jeg er mega fan.
Ann weber (verificeret ejer) –
En fin duft.. Men den mangler lidt mere frugt😊
Lene Nehlsen –
Tak Ann. Jeg vil gerne lige tilføje, at der ikke er andre noter end pære og figen i. Så det er ren frugt : ) Dog er figenduft nok ikke så sød, som mange andre frugter – måske er det dét, der gør at du synes, at den mangler noget. Men jeg er altid glad for anmeldelser – og kun de ærlige. Så tusind tak alligevel. Følte bare lige en trang til at svare. Kh Lene
Anne-Mette Højbjerg (verificeret ejer) –
Hold da op! Figen-duften er ikke den der tunge og kvalmende duft som jeg normalt kender den for. I samarbejde med pæren bliver den… LÆKKER! Forestil jer en rejse syd på hvor man går iblandt en masse frugttræer i nærheden af lejligheder hvor folk har hængt rent vasketøj ud på tørresnorene. Det er det jeg får på nethinden når jeg dufter til denne. Den er simpelthen så saftig og frisk! Dette er den perfekte friske Sommerduft.
tanya.hansen –
Den dufter frisk og lidt “skarp” Man kan næsten smage pæren når man smelter voksen og der går ikke længe før man kan nyde duften af sensommer 🌸
Kristine Jensen (verificeret ejer) –
Den BEDSTE af alle de dufte jeg har prøvet! Den er helt perfekt og frisk. Som om nogen har været i bad med den lækreste friske shampoo og duften stadig hænge i luften. <3
Ane –
En ny favorit er fundet❤️ Lækker frisk og saftig. Gør noget rigtig godt for mit humør.
Hanne Kjældgaard (verificeret ejer) –
Forførende frisk. Lækker lækker. En af mine absolut yndlings og der er ellers mange. Denne er blandt min top 3.