Anbefaling af beroligende duftlys
“Hvilke beroligende dufte kan du anbefale til en hjemmefødsel – jeg vil nemlig gerne bruge dine dufte” Nogenlunde sådan lød beskeden på Facebook, som næsten væltede mig af stolen… For sikke en ære! Tænk at mine dufte skal bruges på sådan en smuk og special dag, hvor en helt ny verdensborger kommer til! Det bliver jo nærmest ikke større…
Den søde kunde der spurgte hedder Katrine, og hun kan rent faktisk være ved at føde, mens jeg skriver det her. Hun var HØJgravid.
Inden den store dag afholdte de en form for generalprøve, hvor hun var så fantastisk at sende mig nogle billeder fra. Dem er jeg simpelthen nødt til lige at vise frem. Seriøst – jeg takker over af taknemlighed her, for det er da bare for vildt lige at have overskud til det!
Se lige et lille fint “alter” der bare emmer af spiritualitet og lækkerhed. Tænk at jeg kan få lov at “være med” til på den her store dag. Ja mine dufte selvfølgelig – det andet ville nok være en smule crazy. Hvis jeg dukkede op til en helt fremmeds hjemmefødsel..
Her ligger Katrine så. Med dufte kørende og det hele. Det må nu også være fantastisk at føde hjemme og de omgivelser man føler sig tryggest i, hvis man har modet til det. Det havde jeg ikke just selv, de to gange jeg har leveret børn…
Katrine købte den matte, buttede aromalampe, en hel bunke af testere og derudover også fyrfadslys af soja. Til den super-vakse læser, som kender mine produkter; Ja der ligger en duft med navnet Pure Lavender, som endnu ikke ligger i webshoppen. Den var kun lige produceret, da Katrine kontaktede mig og var jo totalt oplagt, som en beroligende duft. Derfor skulle hun selvfølgelig have den med. Den kommer selvfølgelig snart online! Ja måske er den allerede nu hvor du læser med her?
Anbefalinger af dufte
Tænker du stadig; “Jamen hvad anbefalede du hende så?” Så kan jeg fortælle, at LavenDemon sammen med den nye Pure Lavender var de to absolutte must´s. Lavendel er nok den mest kendte duft i verden til brug ved nervøsitet, stress osv. fordi den virker beroligende og afslappende. Det tænker jeg, at man også har brug for under en fødsel.
Derudover er trænoter gode til at give noget “grounding” (okay det lød flippet, men du ved, hvad jeg mener. Måske) Vanilje er også en super soothing duft og spreder varme og hygge. MEN (og det her er vigtigt) Jeg vil aldrig gå efter en duft, som “på papiret” egner sig godt – hvis kunden (i mangel af bedre ord) ikke er til det. For ja lavendelduft er i teorien spot-on til Katrines hjemmefødsel her, men hvis hun ikke bryder sig om duften, jamen så vil det jo overskygge de gode egenskaber. Den vil derfor ikke virke super afslappende og styrkende for hende, hvis det var tilfældet. På samme måde hvis du bare kamp-hader duften af vanilje – så kan jeg skrive nok så mange gange, at det er en “rætti hyggeduft” fordi det typisk er kendetegnende for vanilje. Jeg tror bare ikke DU hýgger dig med den duft. Så vælg altid med hjertet! Som rammes via næsen. Men jo også tager en smuttur forbi hjernen…
PS. Vigtig viden eller ligegyldig info? Det ved jeg ikke, men jeg synes det her var lidt sjovt; Jeg spurgte Katrine, om hun havde en IG-profil, så jeg kunne tagge hende derinde. “Yes – jeg hedder @kolokatten” svarede hun så. Igen var jeg ved at falde ned af den freaking stol fordi HENDE FØLGER JEG ALLEREDE! Hun har den skønneste profil med haveliv og kolonihavehygge. Men altså – hvor lille er verden lige? Lillebitte…
Jeg er kæmpe fan af denne juleduft! Den dufter lige som jeg havde håbet, da jeg bestilte den <3
Jeg er helt væk i denne duft! Jeg var nervøs for at vælge en duft med vanilje, men vaniljen er…
Duften er ren, uden at blive sæbe-agtigt, og subtil med en varm og skøn dybde. Duften af træ er klart…
Så skøn en duft. Frisk, ren og ja ligesom et håndklæde man har lyst til, at tage på. Sidde i…
Denne duft var lige mig, fra første brik. Den skønne renhed, rent vasketøj, bare rent. Den sørger jeg for, at…