Dronningen af YouTube har også overgivet sig – det skal være soja!
Yep – selveste Ingrid Nielsen har lavet endnu en video, hvor hun snakker om duftlys.
Denne gang rammer hun mig lige i hjertet, med holdningen omkring, at hun er skiftet fra selveste BATH AND BODY WORKS – til sojalys!
Nogle af de fordele hun fremhæver ved sojalys frem for stearin eller paraffin, er bl.a.
- Sojavoksen giver en bedre “scent throw” (hvilket er et udtryk, jeg altid har kæmpet med på dansk – “duft-afkast”?? Aaarh vel?) Men altså det lille lys (med én væge) som hun anbefaler, det fylder hele hendes hjem med duft – ligesom du måske også har oplevet, at min sojavoks gør.
- Sojalys er bedre for indeklimaet, da soja ikke oser og soder som som f.eks. Bath and Body Works. På den måde undgår du at få de usunde partikler ned i lungerne.
Spring hen til 5.45 for at høre om det duftlys, der er en af Ingrids marts-favoritter.
Hvis jeg lige må tilføje, så er der yderligere en vigtig faktor, der får mig til at vælge soja frem for stearin: Sojavoks er en bionedbrydelig ressource, og er dermed et meget mere miljøvenligt valg! Du kan læse flere grunde til, at jeg producerer min duftvoks på soja HER
Bottom line; Det ville da være en hel del billigere for mig, at bruge stearin eller paraffin i min produktion, men der er ganske enkelt for mange grunde til at vælge soja. Først og fremmest, så giver det altså det mest lækre resultat FOR DIG, hvis man gerne vil have den optimale… “scent throw”… you know? 😀