Udgivet i 2 kommentarer

Kan æteriske olier give allergi? Det er jo bare fra naturen?

Giver æteriske olier allergi? Eller er æteriske olier ligefrem sunde?

For at svare kort på hhv. spørgsmål 1 og 2:

Ja dét kan de i høj grad! Og nej – det er aldrig bevist…

Fordi øhm.. Er vi snart færdige med lovprisningerne er alt, hvad der er naturligt? Det håber jeg…

Jeg producerer (heldigvis) ikke kosmetik eller noget, der skal smøres på huden, men kun parfumerede godter, som breder sig i luften. Alligevel har det fyldt meget i startfasen og udviklingen af mine produkter, om min duftvoks skulle være baseret på æteriske olier (naturlige) eller duftolier (kunstigt fremstillede)

Kan æsteriske olier give allergi

Æteriske olier eller duftolier som er fremstillet kunstigt?

Jeg er selv stor tilhænger af kunstig parfume, der er fremstillet under kontrollerede forhold i et laboratorium. Fremstillet til hvad end formålet måtte være. Der er ligesom..styr på det. Æteriske olier derimod.. ja jeg får næsten kløe bare ved at skrive ordene. Why? Da jeg var gravid fik jeg et seriøst anfald af kontaktallergi i forbindelse med at bruge hudpleje brands som Melissa, Ole Henriksen, Origins og Dr. Scheller – alle sammen med æteriske olier. Og ja – jeg tog nogle selfies, men dem skal jeg ikke plage jer med her… Det er seriøst ikke rart at se på.  Nå men altså jeg fik lavet en test ved hudlægen, hvor min ryg blev tapet ind i metaldutter med diverse cremer under. Dem med kunstig parfume viste sig at være helt fjong – dem med naturlig parfume/æterisk olie reagerede min hud voldsomt på!

Så for mig er “naturligt” i forbindelse med parfume  (for ja – æteriske olier ER parfume) noget skidt. At de er ekstremt allergifremkaldende er ikke breaking news, men noget jeg har villet skrive om i lang tid. De kloge Pudderdåser har også råbt op om emnet flere gange (både HER og HER) hvilket forhåbentlig også har rusket op i nogle fordomme. Skønt!

DuftVerkets produkter

Så altså – jeg holder mig til de godkendte kunstigt fremstillede duftolier i mine produkter. Grunden til at jeg også overvejede æterisk olie i opstartsfasen er, at de jo er så evigt populære. De kan bruges til aromaterapi, hvilket der bestemt også er noget dragende over.  Jeg var nok bare bange for, at kunderne ikke ville have det kunstigt fremstillede. Men jeg er ovenud lykkelig for, at jeg holdt fast i min egen overbevisning – for nu har  I jo vist mig, at markedet er der! Desuden er valget ikke kun taget pga. min allergi-historie, men også for at kunne holde priserne så lave, som jeg gør. Ja og for at kunne skabe så lækre og komplekse duftkompositioner 😉

Hvad med dig –  har du oplevet allergiske reaktioner i forbindelse med den ene eller den anden slags parfume? Hvad er din holdning til kunstigt vs. naturligt? Måske du også tænker, at æteriske olier ikke kan give allergi?

NB: Er du nysgerrig på, hvilke råvarer jeg til gengæld bruger i min lille produktion? Så kan du læse mere om min duftvoks her >>

Udgivet i 2 kommentarer

Fra olie til duftvoks: Derfor konverterede jeg!

æsteriske olier_duftolier

Ja altså jeg har jo aaaltid været betaget af dufte, og har været igennem alle former for dufte til hjemmet – vil jeg tro.

Her er nogle af de muligheder jeg har været igennem, for at skabe hygge og velvære og et velduftende hjem:

1. Røgelse – det blev for røget.

2. Duftblokke a la toiletrens – det blev for.. skrækkeligt.

3. Duftlys i glas. Fine og skønne men jeg elsker forandring og tålmodigheden slipper hurtigt op, hvis de kan brænde 40 timer! Desuden er de fleste duftlys i glas frygteligt dyre…

4. Duftlamper med vand og skønne duftolier (eller æteriske aromaterapiolier) DET var lækkert – men bare virkelig upraktisk, hvis I spørger mig…

Grunde til at jeg blev træt af at bruge duftolier og vand i min aromalampe:

1. Man skulle jo være over den HELE tiden. Sådan en bette skål med vand fordamper hurtigere end du kan sige “velvære”.

2. Den eksploderer jo! Eller i hvert fald har jeg oplevet, at den pludselig giver et højt KNALD og derfor har sprøjtet vand og olie ud på bordet eller reolen, eller hvor lampen nu end står. Dette i sig selv er ikke nogen katastrofe HVIS IKKE DE FRIGGIN´ OLIER TOG LAKKEN på min skænk! Det er for vildt, hvad de olier kan opløse altså.. (se billede længere nede)

3. Olien misfarver aromalampen! Eller nogle af dem gør i hvert fald (dette har jeg netop erfaret (og fotograferet også) og dermed kom inspirationen til dette indlæg.

Så da jeg så lyset med at blande olien med en voks – som endda kunne bruges i de olielamper jeg/vi har i forvejen…? Jamen altså… Min verden har ikke været den samme siden! Så nu kan I bare lade mig bøvle med olierne, og så bestille de færdiglavede dufte fra din computer. Meget mere funktionelt og praktisk end vand/olie-tingen.

Duftolie - æteriske olier - æteriske olier er ikke godtJa jeg SKULLE absolut liiige prøve det med vand+olie igen i dag. Jamen det dér er da ikke kønt?!

  Nu kan jeg huske hvorfor jeg stoppede med det!

æsteriske olier_duftolier

Her har vi så et billede fra første og sidste gang jeg væltede en flaske duftolie.

Den ramte en pose med rugbrød, og da jeg hurtigt ville tørre op, så kunne jeg

simpelthen tørre den orange farve af! Heftigesager.dk….