Udgivet i Skriv en kommentar

Stress i 2016? Tja det bestemmer du selv….

Provokerende overskrift? Måske… Men ikke desto mindre, er det altså rigtigt.

Og ja – det er måske et lidt mere alvorligt emne end “de nyeste duft” eller en snak om læbepomader, men velvære må være den store fælles paraply, der favner det hele..

For det her ord “stress” det fylder godt nok meget i medierne, i vores hverdag og vores ordforråd. Jeg bliver helt trist, når jeg hører min datters veninde på 9 år nærmest undskylde over for min datter, fordi hun ikke altid er så hurtig til at svare på sms´er fordi der jo både er Snap Chat, Instagram osv. at holde styr på, og det er jo ret stressende… Av!

Men tilbage til overskriften, for jo; stress. er. noget. du. selv. skaber. Også selvom du måske synes, at det er chefens, samfundet eller whatever´s skyld. Det er det ikke. Stress er faktisk “bare” frygt, som du selv generere inde i hovedet. Det kommer af tanker, og det er altså kun dig, der kan tænke dine tanker inde i dit hoved.

Stress (og andet ubehag) kommer af negative følelser og negative følelser kommer af negative tanker. Simpelt ikke? Men sådan er det nu engang. Det er ikke bare desværre ikke så nemt at ændre sin tankegang og sine egne overbevisninger, om hvordan verden hænger sammen. Ofte er de tanker jo lagret gennem mange år. Derfor er det hårdt arbejde, hvis man vil ændre sine tanker, sine følelser og dermed sin.. ja lykkefølelse simpelthen.

Så i 2016 skal du altså bare lige stoppe med at tænke noget som helst negativt – okay? Ja for så føler du hverken stress eller andre ubehageligheder og vupti! Ren lykke og stress-free-ness… Nej selvfølgelig ikke. For selvom det egentlig er logisk nok, det her med at vi selv skaber vores tanker, følelser og stress, ja så er det jo pissesvært. Simpelt men pissesvært. Men jeg synes, at du og jeg selv skal tage ansvar for vores egne tanker – som skaber vores følelser – som skaber vores velbefindende. Er det ikke en aftale? Yes or no? Talk to me… Og hav så et helt fantastisk nytår – jeg bukker og takker for det gamle.