Udgivet i 23 kommentarer

DIY duftpinde – en lille guide

DIY guide: Sådan laver du selv duftpinde (En guide fra DuftVerket)

Opdatering 2023: Jeg knækkede endelig koden til at lave de perfekte duftpinde der rent faktisk giver duft! Derfor er de nu tilgængelige i webshoppen og kan findes lige her under:  Duftpinde og refill olier

Men vil du selv producere med dagligvare-produkter, så læs med under billedet m´kay??

duftpinde sorte med sorte pinde diffusere hvide duftpinde hvide pinde Oh So Soft

Tilbage til blogindlægget fra 2013:

Hvis jeg kender dig, som læser med her, ret så er vi to ganske enige om, at et velduftende hjem er super lækkert at træde ind i. Det ER bare instant velvære og feel-good…nessss…

Duftpinde – altså de her flasker med duftolier eller æteriske olier og træpinde, kan efterhånden købes mange steder og i mange prisklasser. Jeg har selv købt en del af den slags gennem årene, men er gang på gang (ligesom med mange duftlys) blevet skuffet. Jeg har ganske enkelt aldrig oplevet, at duftpinde der afgiver nok duft! For hvis jeg skal have snuden helt ned i flasken for at kunne dufte de gode sager, jamen så er det da penge ud af vinduet?! Right?

Derfor laver jeg selv de her duftpinde (okay jeg snitter så ikke lige selv pindene meeeen you know) Der er flere forskellige måder at lave dem på, og lur mig om ikke du lige får “2 stk. for 1 stks pris” lige her. Den ene opskrift er med en base af mandelolie – den anden med vand og vodka. Yes. Vodka. Resultatet af de to er blevet ret forskelligt, og du kan læse min dom sidst i indlægget.

Nedenfor ser du alt det habengut, jeg valgte at bruge men husk; Det er til to forskellige opskrifter, så mindre kan sagtens gøre det!

diy duftpinde, hjemmelavede dufte

De fire flasker med låg forrest i venstre side er æteriske- og duftolier. Ved siden af ser du selve beholderne til det færdige produkt. Jeg har valgt et brunt apoteker-agtig glas og en tom beholder fra en købt og opbrugt sæt duftpinde (eller.. “opbrugt” er egentlig løgn. Jeg endte med at hælde væsken ud, da det duftede af absolutely nuttin´. Den er købt i Normal, og får altså ikke min varmeste anbefaling – med mindre det bare er flasken og pindene til dette DIY-projekt, du går efter selvfølgelig…)

Bagerst står en hvid flaske mandelolie, en dunk demineraliseret vand og en flaske vodka. Ja og allerbagerst ser du en kattekilling og en krukke med hornvioler, men dét er faktisk slet ikke nødvendigt. Mere nice to have end need to have faktisk…

Men altså her er, som lovet med denne lille teaser på Instagram, min duftpinde DIY:

Duftpinde

Opskrift på duftpinde baseret på mandelolie – du skal bruge:

Beholder: Helst én med så lille en hals som muligt for at undgå, at duften fordamper for hurtigt. Det brune glas her er dermed ikke ideelt, men jeg synes det er så pææænt…

Træpinde: Dem til grillspyd fra supermarkedet er oplagte. Pga. den store halsåbning på glasset, skal der ikke (i teorien) så mange pinde til, som ved en mindre flaskehals.

Mandelolie: Du fylder bare op. Any old mandelolie (eller babyolie!) will do.

Duftolie: Jeg har brugt ca. 7 ml og blandet lidt citron og basilikum. Den er til badeværelset og tænkte at det friske citrusnoter og “grønne dufte” ville være et godt valg.

Olierne røres sammen og pindene placeres i beholderen. Done!

duftpinde diy

DIY  duftpinde baseret på vand og vodka:

Beholder: Igen -helst én med så lille en hals som muligt for at undgå, at duften fordamper for hurtigt. Denne er oplagt, og fremstillet til formålet. Købt i Normal som sagt men.. ja.

Træpinde: Dem til grillspyd fra supermarkedet er oplagte.

Vand: Jeg har brugt demineraliseret vand, fordi vi lige havde det, men ellers ville jeg nok bare bruge vand fra hanen. Er ikke så bange for udviklingen af bakterier, da der tilsættes alkohol. (Guuud er det derfor jeg aldrig er syg??)

Vodka: Ned i halsen med det! Nej stop – flaskehalsen! Bare et lille “skwis” for at få det hele til at”binde” bedre.

Æterisk olie og duftolier: Her gik jeg lidt amok og kombinerede både dem fra naturen og dem, som er fremstillet til kosmetik under kontrollerede forhold (kender du min holdning på det her område? Ellers kan du læse lidt om æterisk olie vs. duftolie HER) Jeg har brugt cypress (æterisk) og duftolier med noter af solbær og sandeltræ. Jeg elsker at eksperimentere med dufte NEWSFLASH og her kan der virkelig leges uden de store “risici” (som hvis du f.eks. laver et stort duftlys, som så viser sig ikke at falde i din smag…)

Vand og vodka røres sammen i beholderen. Efterfølgende tilsættes duft og pinde.

Ps. Jeg må indrømme at jeg lidt mistede overblikket over, hvor meget duft jeg endte med at bruge her, men bruger du udelukkende æteriske olier anbefales ca. 45 dråber.

Resultat og dom efter et par dages test-run:

Tjaahh den brune med mandelolie giver mig altså ikke nok duft. Har endda løbende tilsat mere og mere duftolie, men jeg kan overhovedet ikke dufte hverken citrus eller basilikum, når jeg træder ind på vores badeværelse (og nej – ingen dumsmarte kommentarer her vel? Høhø…) 

Til gengæld er jeg VILDT glad for min vand- og vodka version, der står lige her ved min side på mit skrivebord. Den virker dælme! Duften er meget mild, men den er der! Så den er et godt alternativ til min duftvoks, når der ikke skal “ske så meget”.

FIY: Konceptet virker ved at sprede duften via træpindene, som skal vendes 180 grader af og til. Du kan justere styrken ved at sætte flere pinde i for en kraftigere – og færre for en mildere duft (sagde hende som liiiige putter et par ekstra pinde i. Igen. Oooog lidt mere duft. Igen.)

Kunne du bruge den lille DIY her? Eller har du selv eksperimenteret med dufte til hjemmet? Så skriv meget gerne et par ord i kommentarfeltet, det er så skide hyggeligt 🙂

Men ellers: Så har jeg i 2023 endelig fået udviklet den helt rigtige sammensætning. Denne er baseret på professionelle råvarer og altså hverken mandelolie eller vodka, som du ville kunne bruge til eget brug.

Du finder mine produkter her: Duftpinde og refill olier 

Udgivet i Skriv en kommentar

Stress i 2016? Tja det bestemmer du selv….

Provokerende overskrift? Måske… Men ikke desto mindre, er det altså rigtigt.

Og ja – det er måske et lidt mere alvorligt emne end “de nyeste duft” eller en snak om læbepomader, men velvære må være den store fælles paraply, der favner det hele..

For det her ord “stress” det fylder godt nok meget i medierne, i vores hverdag og vores ordforråd. Jeg bliver helt trist, når jeg hører min datters veninde på 9 år nærmest undskylde over for min datter, fordi hun ikke altid er så hurtig til at svare på sms´er fordi der jo både er Snap Chat, Instagram osv. at holde styr på, og det er jo ret stressende… Av!

Men tilbage til overskriften, for jo; stress. er. noget. du. selv. skaber. Også selvom du måske synes, at det er chefens, samfundet eller whatever´s skyld. Det er det ikke. Stress er faktisk “bare” frygt, som du selv generere inde i hovedet. Det kommer af tanker, og det er altså kun dig, der kan tænke dine tanker inde i dit hoved.

Stress (og andet ubehag) kommer af negative følelser og negative følelser kommer af negative tanker. Simpelt ikke? Men sådan er det nu engang. Det er ikke bare desværre ikke så nemt at ændre sin tankegang og sine egne overbevisninger, om hvordan verden hænger sammen. Ofte er de tanker jo lagret gennem mange år. Derfor er det hårdt arbejde, hvis man vil ændre sine tanker, sine følelser og dermed sin.. ja lykkefølelse simpelthen.

Så i 2016 skal du altså bare lige stoppe med at tænke noget som helst negativt – okay? Ja for så føler du hverken stress eller andre ubehageligheder og vupti! Ren lykke og stress-free-ness… Nej selvfølgelig ikke. For selvom det egentlig er logisk nok, det her med at vi selv skaber vores tanker, følelser og stress, ja så er det jo pissesvært. Simpelt men pissesvært. Men jeg synes, at du og jeg selv skal tage ansvar for vores egne tanker – som skaber vores følelser – som skaber vores velbefindende. Er det ikke en aftale? Yes or no? Talk to me… Og hav så et helt fantastisk nytår – jeg bukker og takker for det gamle.

Udgivet i Skriv en kommentar

Nye duftlamper – en lille video

Duftlamper eller aromalamper? Hvad kalder du dem egentlig?

Det spørger jeg lidt ind til her i videoen, hvor jeg også viser de nye søde Buddhaer frem. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle have Buddhaer i butikken, da jeg mest er til det helt stilrene og enkle design. Det kunne åbenbart godt kombineres fandt jeg ud af, da jeg faldt over disse fine Buddha duftlamper.

Men ååååhhh det der med at se sig selv på video altså… Ja det er en spøjs oplevelse. Har dog besluttet at lægge den til side, da jeg har en kæmpe trang til at “snakke med dig” på det her medie også. Den trang overgår heldigvis ubehaget ved at være på kamera 😉 Men altså jeg må også indrømme.. det var sgu lidt sjovt også. Flere videoer på vej! Basta!

Udgivet i Skriv en kommentar

Mine tanker om iværksætteri; et mini-interview

Min super skønne leverandør af papkasser, bobleplast osv. har bragt en lille artikel om… MAAAAIIJ. Så tusind tak for taletid til drengene hos BilligEmballage.dk

Eftersom jeg engang imellem får nogle spørgsmål om iværksætteri, ja så synes jeg lige, at jeg vil smide artiklen ind på bloggen også. Here we go – sakset fra Billig Emballage:

 

Mød DuftVerkets iværksætter

Man siger jo det der med, at iværksættere er sådan nogle, der bruger nogle få år på at leve, som ingen andre gider, for derefter at leve resten af livet på den måde, som alle drømmer om…

Det er selvfølgelig sat lidt på spidsen, men der er da bestemt noget om det. Det er jo ikke altid nogen dans på roser, at starte et nyt firma op, lige meget hvor fedt et projekt man synes det er.

For mig og mit duftfirma (og sikkert iværksættere generelt) er der i hvert fald alt “rugbrødsarbejdet” som af og til kan være… ja kedeligt for at sige det, som det er. Momsregnskab, sourcing af nye leverandører og vedligeholdelse af websitet, er nogle af de ting, som jeg personligt ikke ligefrem jubler over at skulle passe. I disse situationer kan man så lade sig inspirere af BilligEmballage, som i mine øjne, formår at få det sjoveste ud af alle situationer – jeg mener, har du set deres YouTube videoer og Facebook opdateringer? Man kan åbenbart sagtens sælge papkasser og være kreativ på samme tid.

Men lad os hellere fokusere på det positive! Det er jo trods alt dét, der gør at vi bliver ved ikke? MIN passion er dufte og selvforkælelse. Jeg er ganske enkelt ekstremt betaget af, hvordan duftsansen kan påvirke vores humør og følelsen af velvære – derfor producerer jeg dufte til hjemmet som er et miljøvenligt alternativ til duftlys. Jeg gør det på en måde, som vi ellers har set alt for lidt til i DK, nemlig i form af duftvoks i små brikker, der er skabt af økologisk soja, luksuriøse duftolier og ren kærlighed. At få lov at nørde igennem med de her dufte, gør mig ganske enkelt glad langt ned i maven. Det overgår altså nedturen over at skulle føre regnskab med 700 %! En anden ting der virkelig er tilfredsstillende for mig (og igen – sikkert iværksættere generelt) er, at jeg. Selv. Bestemmer. Nøj hvor er det dejligt, ikke at skulle spørge om lov til noget, ikke at være styret af, hvordan “man gør i dette firma” og ikke skulle arbejde for at realisere nogen andens drøm – men kun sin egen. Dét er da for fedt!

Så ja for mig indebærer dét at være iværksætter mange ting – gode som dårlige. Når man så stadig kun er en enmandshær og selv har alle kasketterne på, ja så er det da bestemt en udfordring – men uden udfordringer flytter vi os jo heller ikke vel?

Tak fordi du læste med så langt. Hvis du er interesseret i et velduftende hjem og synes det kunne være sjovt at lege lidt med, så kig endelig ind forbi på www.duftverket.dk.

VH Lene Nehlsen

PS. Hav en velduftende dag og husk at forkæle dig selv!

Udgivet i 14 kommentarer

Parfumeprøver online – er jeg den eneste?

Parfumer, parfumer, parfumer – jeg kan tydeligvis ikke få nok! Dufte til hjemmet OG dufte til min kære krop er jeg altså afhængig af. Afhængig.

Jeg synes bare, at det er mange mange penge at give, for en flaske parfume, som alligevel holder i årevis. Så er der noget jeg elsker (mere end parfume) så er det parfumePRØVER. Små parfumetestere. Parfume i roll-on form. Miniatureparfumer. Travel-editions.. Kald det hvad I vil. Små mængder til test og gode priser – så kan man jo altid investere i den store fine flakon senere.

Jamen du kan da lige se en lille håndfuld af min svaghed her..

parfumeprøver, yndlingsdufte, parfumetestere køb billigt her

Parfumeprøver – jeg er afhængig

Og ja man kan måske nok få gratis testere i Matas – men hvem går lige ind og beder om det? Ikke mig i hvert fald… Jeg vil også gerne have lige lidt mere duft, end hvad sådan en tester indeholder.

Jeg har længe haft et par parfumer, som jeg vi-hi-hirkelig har ønsket mig, men ikke lige fået kastet penge efter 😉 Diptyque´s Philosykos og YSL´s Manifesto. Jeg har prøvet dem mange gange, og falder totalt i svime over den udvikling, de gennemgår ved kontakt med min hud (det er noget helt andet end direkte fra flasken) Så jeg googlede mig frem til The Perfumed Court, der sælger “decanted perfumes” altså “omhældte parfumer” i små sprays og roll-ons. Perfekthed!!

parfumeprøver, yndlingsdufte, parfumetestere

Parfume testere online – i Danmark

Det er ikke nemt at at finde små parfume prøver i Danmark. Men på Cocopanda kan du prøve en masser forskellige parfumer af – for små penge.

På linket til CocoPanda nedenfor, har jeg sorteret duftene for dig, så de billigste (små parfumer) ligger øverst.

Her har selv ofte bestilt fra her, og kan kun anbefale dem.

parfumeprøver, yndlingsdufte, parfumetestere køb billigt her

Køb billige små parfumer fra Cocopanda her

Så nu er jeg altså den lykkelige ejer (seriøst – LYKKELIG!) af Manifesto og Philosykos for meget små penge. Udover de to, så smed jeg et par små sprays i kurven med nogle dufte, jeg ikke har kunnet komme i nærheden af IRL og dermed dufte, men jeg har sukket meget over anmeldelser og beskrivelser af dem; Jo Malone´s Blackberry and Bay og Tom Ford´s Black Orchid. Begge to er helt HELT vidunderlige… Dvs. alle fire er vidunderlige… Oh my Goodness det er et af mine bedste køb længe!

parfumeprøver, yndlingsdufte, parfumetestere køb billigt her

Så altså lige en opsummering af køb og priser hvis det har interesse:

Manifesto fra YSL  5 ml roll on: 10 USD

Philosykos fra Diptyque  5 ml roll on: 15 USD

Black Orchid fra Tom Ford  3 ml spray vial: 11,79 USD

Blackberry & Bay fra Jo Malone 1,5 ml spray vial: 5,75 USD

Fragten lød på 9,95 USD og så er der jo som altid, fordi det er uden for EU risiko for, at der kommer moms oveni, hvis du ikke kan holde dig under 80 kr. (før fragt)

Ps: Jeg har faktisk blogget om et tester-køb tidligere nemlig lige HER.

PPS: Hvad siger du egentlig til det hele – køber du Parfumeprøver online? Eller har du et mindre sygeligt behov, end jeg har, efter at teste og eje en masse forskellige dufte?

*Linket til cocopanda er et affiliate/reklame link 

Parfumeprøver online

Udgivet i Skriv en kommentar

Youtube – anmeldelse af duftlys

Dronningen af YouTube har også overgivet sig – det skal være soja!

Yep – selveste Ingrid Nielsen har lavet endnu en video, hvor hun snakker om duftlys.

Denne gang rammer hun mig lige i hjertet, med holdningen omkring, at hun er skiftet fra selveste BATH AND BODY WORKS – til sojalys!

Nogle af de fordele hun fremhæver ved sojalys frem for stearin eller paraffin, er bl.a.

  • Sojavoksen giver en bedre “scent throw” (hvilket er et udtryk, jeg altid har kæmpet med på dansk – “duft-afkast”?? Aaarh vel?) Men altså det lille lys (med én væge) som hun anbefaler, det fylder hele hendes hjem med duft – ligesom du måske også har oplevet, at min sojavoks gør.
  • Sojalys er bedre for indeklimaet, da soja ikke oser og soder som som f.eks. Bath and Body Works. På den måde undgår du at få de usunde partikler ned i lungerne.

Spring hen til 5.45 for at høre om det duftlys, der er en af Ingrids marts-favoritter.

Hvis jeg lige må tilføje, så er der yderligere en vigtig faktor, der får mig til at vælge soja frem for stearin: Sojavoks er en bionedbrydelig ressource, og er dermed et meget mere miljøvenligt valg! Du kan læse flere grunde til, at jeg producerer min duftvoks på soja HER

Bottom line; Det ville da være en hel del billigere for mig, at bruge stearin eller paraffin i min produktion, men der er ganske enkelt for mange grunde til at vælge soja. Først og fremmest, så giver det altså det mest lækre resultat FOR DIG, hvis man gerne vil have den optimale… “scent throw”… you know? 😀

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Mors Dag 2015 coming up!

Skal din mor også fejres? Jamen så har Lars Larsen her da et godt tilbud til dig! Eller noget…

Ej helt seriøst så ved jeg godt, at en Mors Dag gave kan være svær at beslutte sig for. Skal det være blomster (igen) ? Chokolade (igen) ?

Eeeeller skal hun også have sanserne forkælet med god håndlavet sojavoks tilsat magiske dråber duft? Jeg ved god, hvad jeg ville vælge 😉

Mors Dag - hvornår er det og hvad skal jeg give hende?

Jeg vil da klart tale for, at Mors Dag 2015 skal handle om at din mor sætter lidt mere fokus på selvforkælelse. Fortjener hun ikke det? Efter at have båret på dig 9 mdr, født dig (uha bare dét i sig selv!!?) pustet når du slog dig og generelt bare vold-elsket dig som kun en mor kan gøre det… Hende skal vi hylde på søndag – ikke?

Glædelig Mors Dag alle sammen – mødre så vel som døtre og sønner, som fejrer Mor i år!

Tjek her hvornår det er mors dag i år?

Se mine forslag til gode mors dags gaver i artiklen “Sådan bruger du duftvoks“. Der ser du det perfekte sæt af min bestseller duftlampe og link til mine mest populære dufte til hjemmet. Så er det nemt lige at bestille et sæt.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kunden der ikke ville have refunderet sin reklamation

Ja det her er en lidt anderledes form for blogindlæg. Jeg har en trang til at hylde min skønne kunde Lena, som rent faktisk har modtaget en vare, der ikke var ok. I princippet kunne hun være enormt utilfreds, så den måde mailkorrespondancen udviklede sig på, var både overraskende og enormt inspirerende for mig. Lenas ord: “Den (duftlampen. Red.) minder mig om, at ingen er perfekt” går jo lige i hjertet…

PS. Det er heldigvis første og eneste gang, jeg har oplevet en reklamation og ja – jeg har selvfølgelig fået lov af Lena at offentliggøre vores lille “snak”. Here we go:

From: Lena XXXX
Sent: Friday, January 9, 2015 11:36 AM
To: DuftVerket
Subject: SV: Din DuftVerket-ordre er færdigbehandlet

1000 tak for fin service hele vejen igennem.

Jeg har nu modtaget mine lamper – og testere, og NYDER begge dele, hvor ER lampen smuk, og sikke dejlige dufte, der spreder sig i huset – Fantastisk …, jeg glæder mig til at have afprøvet alle testerne, og bestille nye duftplader.

Der er dog et lille MEN, på den ene af lamperne er der ligesom en sort plet midt på – man ser den ikke umiddelbart, men når lampen er tændt, ser det ud som om,  at der sidder en flue inden i …  det ser lidt mærkeligt ud.

Rigtig god weekend til dig.

Mange hilsener
Lena

 

Fra: ]
Sendt: 10. januar 2015 13:22
Til: Lena XXXX
Emne: Re: Din DuftVerket-ordre er færdigbehandlet

Hej Lena

Tusind tak for den dejlige besked! Det varmer virkelig et bankende iværksætterhjerte, at få ros på den måde TAK 🙂
Men det lyder da ikke godt mht. lampen? Det kan ikke vaskes af eller noget? De matte hvide har jeg aldrig oplevet den mindste fejl på (hvorimod de billigere modeller godt kan have småfejl i glasuren)
Du skal selvfølgelig have den byttet, hvis du vil det – bare send den  og så refunderer jeg fragten og betaler fragten den anden vej til dig.

Fortsat god weekend Lena – og igen TUSIND tak for din mail! Og skønne attitude til trods for, at den vare du har modtaget ikke er ok 🙂

VH Lene

Returadresse:

DuftVerket
Lene Nehlsen
Holbækvej 26
7400 Herning 

 

From: Lena XXXX
Sent: Tuesday, January 13, 2015 8:52 AM
To: 
Subject: SV: Din DuftVerket-ordre er færdigbehandlet

Kære Lene

Det er simpelthen bare SÅ hyggeligt, at ”tale” med dig – TAK for dit søde svar.

Jeg har nu ”gået rundt om” min duftlampe hele weekenden, og har besluttet mig for, ikke at returnere den –
Den passer fint til mig – og minder mig om, at ingen er perfekt…

Det er bare lige så meget til din information, hvis der kommer flere….
Man kan ikke se noget på lampen, det er først når den blevet tændt, at den sorte plet kommer frem… – det kunne se
Ud som om, at det er et sort fingeraftryk, der måske er kommet før glasuren er kommet på.. – men ingen: dette er
blot til din oplysning.

Held og lykke med din lille forretning, som sagt glæder jeg mig til næste bestilling – og jeg nyder, hver aften at tænde
Den smukke lampe – hvor ER den bare hyggelig og fin.

De bedste hilsener
Lena

 

Den 18/01/2015 kl. 12.10 skrev >”

Hej igen Lena

Jeg er ret sikker på, at jeg svarede dig på denne besked fra min telefon
ikke? Fandt den bare lige som “ulæst” men det er vel fordi, at computer og
telefon ikke kan “snakke sammen” på den måde…

Blev simpelthen så glad for den besked..

Fortsat god søndag!

Hav en fantastisk og velduftende dag!
Lene Nehlsen
DuftVerket

From: Lena XXXX
Sent: Monday, January 19, 2015 8:59 AM
To: ln ” duftverket.dk>
Subject: SV: Din DuftVerket-ordre er færdigbehandlet

Hej Lene
jo tak, jeg har modtaget det dejligste svar fra dig. Hvor er du er skønt menneske, jeg er SÅ glad for at have fundet dit lille firma.
Du må selvfølgelig hellere end gerne bruge, det jeg har skrevet. Som sagt, jeg glæder mig til at vende tilbage med nye bestillinger.
Du ønskes en rigtig dejlig søndag.

Mange kærlige hilsener
Lena

Ps. Helt random – men jeg anbefaler linkcentralen for linkbuilding

Udgivet i 2 kommentarer

Ugens Matas tilbudsavis – kan det virkelig passe?

Ja det lader sørme til, at man nu i selveste Matas kan købe to af mine absolut yndlingsprodukter. Produkter jeg tidligere har købt hos Feelunique, ASOS osv.

 ► Produkt nr. 1:

Batiste tørshampoo. Det er oven i købet på tilbud i denne uge meeeen desværre har de ikke MIN variant, som er den med brun farve i. Til os mørkhårede så ER den altså guld værd! Du slipper nemlig fuldstændig for det der “hov-der-blev-jeg-lige-80-år-gammel look” som det hvide pulver normalt giver. Men flasken her i Matas er til gengæld virkelig pæn, og ASOS sender dem jo pludselig IKKE længere til Danmark så…

 ► Produkt nr. 2:

Burts Bees læbepomade DEN er jeg afhængig af, og har vist 4 farver hvoraf man nærmest altid kan finde to forskellige i min taske eller jakkelomme… Jeg ELSKER at man kan give lidt hurtig farve til læberne uden et spejl og samtidig få bløde læber. ELSKER de små banditter!

Ja altså det er den nederste, sorte på billedet der er min musthave læbepomade aka. Burts Bees tinted lip balm hvis du foretrækker det på engelsk…

PS. Hvad er DIT yndlingsprodukt til læberne? For jeg er altid på jagt efter den perfekte læbepomade faktisk..

Burts Bees læbepomade i Matas, læs min anmeldelse af Burts Bees læbepomade